Det vi kalder kryptovaluta, krypto, eller crypto, er typisk mere eller mindre decentraliserede digitale valuta. I 2009 blev Bitcoin lanceret som den første kryptovaluta og Bitcoin har lige siden beholdt pladsen som den største og mest populære kryptovaluta. Der er kommet mange andre kryptovalutaer til siden Bitcoin blev lanceret i 2009. En af de største af disse og den eneste reelle konkurrent til Bitcoin, er Ethereum, som lancerede sin kryptovaluta i 2014.
Kryptovaluta gør det muligt at overføre værdi via internettet uden behovet for en mellemmand, som for eksempel en bank eller en kommerciel betalingsservice. Det muliggør overførsel af monetær værdi til hvilket som helst sted i verden, på ingen tid, alle ugens dage og med meget små omkostninger forbundet.
De fleste former for kryptovaluta er decentraliserede, hvilket betyder at de ikke er udstedt eller kontrolleret af en stat eller anden form for centraliseret autoritet. De bliver ofte opereret af et stort netværk af frivillige som alle kører den samme open-source-software på deres computer eller server.
Bitcoin og de fleste andre kryptovalutaer gør brug af blockchain teknologi. I helt korte træk, så betyder det at alle transaktioner bliver registreret i en digital regnskabsbog, som alle har adgang til og som ikke kan manipuleres på nogen måde. Det er denne teknologi der gør muligt at lave transaktioner med kryptovaluta uden behov for en validerende mellemmand, da bogføringen sker automatisk og ikke kan slettes eller ændres efterfølgende.
Hvordan virker kryptovaluta?
Kryptovaluta er en bred term som dækker over en masse forskellige digitale valutaer, der alle har deres egen måde at fungere på. De fleste kryptovalutaer har dog nogle fællesnævnere når det kommer til den teknologi der ligger bag. Blockchain-teknologi og distribueret bogføring er fundamentet som størstedelen af alle kryptovalutaer er bygget på. Disse teknologier, gør det muligt at have en såkaldt konsensus mekanisme, hvilket i bund og grund betyder, at der ikke kan fuskes med bogføringen og at der er fuldstændig gennemsigtighed med alle transaktioner på netværket.
I et netværk der gør brug af distribueret bogføring, har alle deltagere en kopi af historikken over alle transaktioner, der er blevet fortaget på netværket. Transaktioner samles sammen i blokke som skal valideres af netværket for at blive koblet på kæden af blokke og de tidlige blokke er nødvendige for at validere nye blokke.
Mining
Når man taler om at mine kryptovaluta, som for eksempel Bitcoins, så handler det ikke om at grave noget op af jorden. Det handler om proof of work og om at blive belønnet for at være med til at sikre netværket og alle transaktionerne. Proof of work er en betegnelse der bruges for den konsensus mekanisme som Bitcoin og mange andre krytovalutaer gør brug af.
Konceptet proof of work menes af have sin oprindelse tilbage i 1993, men det var først i 2009 da den sagnomspundne skaber af Bitcoin Satoshi Nakamoto lancerede Bitcoin, at proof of work blev brugt som en konsensus-mekanisme.
For at transaktioner kan blive valideret på en blokchain, der bruger proof of work, skal der findes frem til en særlig nøgle – en såkaldt nonce. Når man miner kryptovaluta, er det denne nøgle man forsøger at finde frem til og rundt om i hele verden står der computere der alle forsøger at finde den næste korrekte nonce der låser op for næste blok i kæden. Den korrekte nonce kræver stor computerkraft at finde frem til, men er hurtig at validere når den først er fundet.
Proof of work gør brug af kryptografiske hashfunktioner. Det er i grove træk matematiske envejs-funktioner, der tager et input og omdanner det til et markant andet output, som kaldes et hash. Outputtet, eller hashet, kan derefter ikke bruges til at finde tilbage til inputtet – men hvis man har et prædefineret output, kan forskellige input afprøves indtil man rammer det ønskede output. Og det er præcis sådan mining af kryptovaluta fungerer.
Lad os tage Bitcoin som eksempel. Bitcoin bruger en hashfunktion der hedder SHA-256, som er udviklet af det amerikanske NSA og udgivet i 2001. Det er denne funktion/algoritme som minerne kører på deres computere (ASICS). Minerne gætter løs og afprøver vilkårlige input indtil en heldig miner rammer rigtigt.
Inputtet i SHA-256 for Bitcoin ser således ud:
Hash fra tidligere blok + Nye transaktioner + Nonce
Det ønskede output der validerer blokken er et hash som starter med et bestemt antal nuller i træk. Antallet af nuller afhænger af hvor stor en samlet hashrate, der er på et givent tidspunkt. Altså hvor mange computere der miner bitcoin samtidig. Bitcoin er programmeret til at mine en ny blok cirka hvert 10. minut, og for at ramme det, op- eller nedjusteres sværhedsgraden af hashfunktionen.
Den heldige miner der finder nøglen til næste blok bliver belønnet med kryptovaluta når nøgle og blok er valideret af resten af netværkets noder. Blokken er nu en del af kæden og transaktionerne har officielt fundet sted.
Investering i kryptovaluta
Er kryptovaluta en god investering?
Ja… nej… måske?? Det er umuligt at svare på. Det eneste man kan sige med sikkerhed er, at det er en risikabel og ofte meget volatil investering.
Havde du købt Bitcoin for 1 dollar stykket tilbage i 2011 og holdt dem til i dag – ja så ser investeringscasen ikke helt dum ud. Faktum er dog, at de fleste enten har solgt for længe siden eller smidt deres password væk.
Der findes en masse forskellige kryptovalutaer på markedet og kvaliteten af den bagvedliggende teknologi er ofte svær at gennemskue. Udtrykket shitcoins bliver ofte brugt om kryptovalutaer, der ikke anses for værende solide eller fremtidssikre – faktisk bruges udtrykket typisk af bitcoinere til at beskrive alle andre kryptovalutaer.
Bitcoin var den første og er stadig den største kryptovaluta, og der kan således argumenteres for, at det i sig selv gør Bitcoin til en mere sikker investering end andre senere skud på stammen. Ethereum kommer lige i hælene på Bitcoin og dernæst alle de andre. Både Bitcoin og Ethereum har flotte prisudviklinger og en god adoption af deres netværk, omend deres priser har været meget volatile.
De finansielle markeder har været i et historisk opsving siden finanskrisen i 2007-2008. Bitcoin blev udtænkt i 2008 og lanceret i Januar 2009 som modsvar på finanskrisen og Ethereum kom først til mere end 5 år senere. Derfor har ingen kryptovaluta oplevet en decideret finanskrise endnu, og ingen ved hvordan aktivklassen ville klare sig igennem et lignende finansielt stormvejr.
Man kan få lukrative renter på mange krytovaluta, i hvert fald i forhold til hvad man kan få på sin bankkonto. 10 procent i rente er ikke ualmindeligt i kryptoverdenen og det kan endda være på de såkaldte stablecoins. Stablecoins er kryptovaluta som er låst fast til en bestemt valutakurs, typisk til den amerikanske dollar. Det vil sige at stablecoins ikke stiger eller falder i værdi i forhold til den valuta de er låst til.
Før man smider hele sin bankopsparing i stablecoins, skal man dog huske på at teknologien bag disse stadig kun er i eksperimentstadiet, især når det gælder stablecoins som ikke er bakket op med en bagvedliggende mere traditionel form for værdi. Så sent som i maj 2022 så vi krypto-økosystemet Terra kollapse, da deres stablecoin UST mistede sin valutabinding til dollaren og deres kryptovaluta LUNA styrtdykkede.
Skat af kryptovaluta
Hvordan er det lige med skat og kryptovaluta? Skal man betale skat af sin gevinst hvis ens kryptovaluta er steget i værdi? Og hvad hvis man taber på sin kryptoinvestering – kan man så trække det fra?
Svaret er ja og ja. Man skal som hovedregel betale skat af gevinst ved salg af sin kryptovaluta og man kan få fradrag for eventuelt tab ved salg. Gevinst beskattes som personlig indkomst.
Også eventuelle renter eller staking rewards beskattes som personlig indkomst på det tidspunkt de bliver tildelt.
Som udgangspunkt skal man ikke regne med at de kryptobørser man handler på automatisk indberetter noget som helst til Skat. Man skal derfor selv sørge for at indberette eventuelt gevinst/indtægt på kryptovaluta til Skat på sin årsopgørelse.
Læs mere om reglerne for beskatning af kryptovaluta på Skats hjemmeside