Ethereum er en kryptovaluta der eksisterer på Blockchain teknologien, og som i modsætning til Bitcoin er udviklet til at kunne anvendes til mange forskellige formål, såsom NFT’er, spil, apps og meget mere. Denne kryptovaluta kaldes også ofte for Ether eller ETH, mens Ethereum dækker over hele netværket.

Kort om Blockchain og Bitcoin

Den første kryptovaluta som vi kender dem i dag var Bitcoin der så dagens lys i 2009. En af de ting der gjorde Bitcoin til noget helt specielt var det man kalder for Blockchain. Dette koncept bygger på en åben tilgang af samtlige transaktioner på netværket, eller sagt med andre ord; Blockchain er en offentligt tilgængelige liste over alle overførsler i valutaen.

Dette føles måske lidt underligt, men der er mening med det hele. Hver enkelte overførsel er synlig, men detaljerne omkring den holdes stadigvæk hemmelige, hvilket gør at man ikke deler sit navn eller adresse på listen når man handler i Bitcoin eller Ether, der også kører på Blockchain.

Grunden til listen er offentlig, er fordi den skal kunne gennemgås og verificeres af enhver der ønsker det, og det fører til det næste spændende koncept; nemlig det man på engelsk kalder “mining”.

Groft forenklet kan man sige at man kan mine Bitcoin eller Ethereum, ved at sætte sin computer til at bekræfte de forskellige transaktioner der sker, og det kan man få en belønning for. Det er nemlig nødvendigt at disse transaktioner bliver bekræftet af forskellige tredjeparter, for at begge parter kan være sikre på at beløbet og de andre detaljer er korrekte.

Man kan opdele de mange transaktioner på Blockchain i grupper, eller blokke, der hver skal bekræftes. Når en blok er blevet bekræftet bliver den låst, og kan ikke længere redigeres eller ændres, og en ny blok bliver oprettet til nye transaktioner, og det hele starter forfra.

Det er samtidig ved belønningerne for bekræftelse af en blok at ny kryptovaluta bliver udstedt.

Det næste led i udviklingen

Holdet bag Ethereum så den store success som Bitcoin i 2011-2012 opnåede, og derfor satte de sig for at skabe Ethereum, der med de såkaldte Smart Contracts skulle være næste trin i udviklingen, og altså med stifternes egne ønsker fremtiden for kryptovaluta.

En af disse udviklere var Vitalik Buterin, der i dag er blevet et kendt ansigt i industrien, og det er også ham der er kendt for at have udgivet et skrift, såkaldt white-paper, omkring konceptet bag Ethereum i 2014.

Ethereum stifter Vitalik Buterin
Vitalik Buterin, Stifter af Ethereum

Vitalik Buterin skrev i dette white paper at formålet med Ethereum var at skabe et system der var i stand til; at give alle personer mulighed for at oprette smarte kontrakter og decentraliserede applikationer, hvor de kan skabe deres egne vilkårlige regler for ejerskab, formater og tilstande for transaktioner.

Sådan fungerer Ethereum

Ethereum er dog mere end blot en kryptovaluta. Det er nemlig muligt for private og kommercielle virksomheder at udvikle software der kan benytte Ethereum og Smart Contracts til at have klausuler og betingelser vedrørende betalinger og mere.

Det betyder at man kan udvikle apps eller spil til mobilen og computeren der bliver drevet af Ethereum’s netværk, og som samtidig kan bevises at være bekræftet og godkendt af de strenge regler som Ethereum er bygget på.

Man kan lidt sammenligne det med Google Play eller Apple Store, i form af netværket drives centralt, men lader folk fra hele verden bidrage med deres egen unikke løsninger. Dette gør at Ethereum er blevet yderst populært gennem de seneste år, siden folk med gode idéer her har fået en god måde at udvikle den på.

Det er selvfølgelig ikke nødvendigt for folk der er interesseret i denne spændende kryptovaluta at være programmører eller tekniske eksperter. Man kan sagtens stadigvæk handle med Ether hvis man ønsker at investere eller spekulere.

Hvis du gerne vil lære mere om Ether Købsguide, kan du klikke på linket for at komme til vores informative artikel omkring alt vedrørende køb og salg af Ether.

Forskellen mellem Ethereum og Bitcoin

Der er både store ligheder og forskelle mellem de to populære kryptovalutaer, der i dag står for de største markedsandele målt i værdi. Så lad os starte med at kigge nærmere på de ting begge valutaer har til fælles.

Først og fremmest er begge teknologier det man kalder en digital valuta, og de benytter begge såkaldte wallets til at opbevare brugernes midler. Disse wallets er ikke ejet eller styret af andre end brugeren selv, i modsætning til banker der opbevarer kundens penge for eksempel.

Samtidig benytter begge teknologier Blockchain til at drive en åben og gennemsigtig protokol, hvilket sikrer at alle kan følge med i der ikke er uregelmæssigheder, og hvilket giver alle en mulighed for at mine valutaerne.

Ethereum og Bitcoin mønter

En af de helt store forskelle ser man ved måden hvorpå transaktioner bliver udført. Ved Bitcoin overfører man blot en mængde Bitcoin til modtageren. Det er også muligt for Ether, men samtidig kan man også sende kode med der skal køres når beløbet er overført.

Dette kan for eksempel ske i form af en bekræftelsesmail der bliver sendt automatisk, men det kan også være mere kompliceret. For eksempel kan man helt automatisk foretage ejerskifte af biler i visse lande, eller man kan udlåne penge ved hjælp af smarte kontrakter, hvor vilkårene for lånet er programmeret i kontrakten, som begge parter kan se og godkende inden lånet optages.

Mulighederne er endeløse, og der er i dag tusindvis af forskellige applikationer for Ethereum og deres Smart Contracts. Hver dag bliver der udviklet nye løsninger, i takt med at flere og flere folk får øjnene op for mulighederne.

Ofte stillede spørgsmål om Ethereum

Man bør velsagtens altid sætte sig grundigt ind i tingene uanset hvad man laver, men især inden man går i gang med at handle eller investere for sine surt opsparede penge.

Derfor er det vigtigt at forstå de specifikke begreber der er blevet udviklet i forbindelse med kryptovaluta og Ethereum. Nedenfor gennemgår vi en række ord og deres betydninger, så du bliver klædt godt på til at blive ekspert på området.

1.    Hvad er nyt ved Ethereum 2.0?

I takt med at Ethereum fortsat ser udvikling i forbindelse med antallet af brugere og udviklere, er Ethereum 2.0 netop blevet lanceret. Denne opdatering bringer mange fordele til både private personer der handler eller investerer, såvel som de udviklere der designer programmer og apps på netværket.

Med stigende opmærksomhed på mængden af elektricitet der bruges til kryptovaluta ser vi nu et radikalt tiltag ved Ethereum 2.0. De skifter nemlig selve måden hvorpå der mines og bekræftes blokke. Rent teknisk skifter man protokol fra Proof of work til Proof of stake, hvilket kræver meget mindre energi, men har mange af de samme gode fordele. Der er delte meninger om skiftet til proof of work – nogle mener at det stiller Ethereum dårligere i forhold til sikkerheden af netværket, men om det reelt er tilfældet, må tiden vise. Der er i hvert fald ingen tvivl om at Ethereum nu er et markant mindre energikrævende netværk.

Et andet af de vigtigste nye tiltag må siges at være en markant hurtigere hastighed på netværket, hvilket vil sikre hurtigere transaktioner til enhver der benytter teknologien. Dette ser mange folk frem til, da det kan lette brugen af Ether som handelsvaluta, og måske hjælpe med at udbrede kryptovalutaen i større dele af verden.

Samtidig vil det også blive billigere for brugere at sende og modtage Ether og Tokens, ligesom Smart Contracts også vil have et lavere gebyr associeret med dem. Altså to gode nye tiltag må det siges.

2.    Hvordan opbevarer man Ether?

Når man snakker kryptovaluta vil snakken uden tvivl på et tidspunkt handle om wallets. Det er en vigtig del af teknologien, og det er din garanti for at du er den aktuelle ejer af din beholdning af Bitcoin, Ether eller anden kryptovaluta, og det er sådan at du opbevarer Ether eller andre digitale valutaer.

Kort sagt er det en digital pengepung som kun du har adgang til, og som i tilfældet ved Ethereum har en 20 cifret lang adresse der er unik for hver wallet. Hvis du ønsker at overføre Ether til en anden person, skal du kende deres adresse for at sende pengene.

Sammen med den 20-cifrede adresse har man så sin unikke adgangskode, som gør at man kan tilgå sine midler. Denne kode kan ikke genskabes hvis man skulle tabe den, så det er en god idé at tage en backup – også selvom man normalt har godt styr på sine private detaljer.

Det anmodes at mere end 12 milliarder kroner er gået tabt, alene i form af Ether valuta, fordi ejerne af deres wallets ikke længere kan tilgå dem. Så dagens gode råd er at gemme disse oplysninger!

ETH pung, penge og GPU

I dag vælger mange at lade deres midler blive opbevaret på hos de børsmæglere, så at der kan handles eller investeres når man ønsker det. Samtidig er det også hurtigere og lettere at tilgå midlerne fra disse såkaldte hot wallets.

Samtidig er de fleste af de store børsmæglere, såvel som mange små, i stand til at tilbyde visse garantier, ligesom de ofte er forsikret i tilfælde af sikkerhedsbrud eller andet, så private investorer kan med fordel undersøge nærmere hvis dette skulle være en bekymring.

3.    Hvordan køber man Ethereum?

Hvis du ønsker at købe Ethereum kan du med fordel læse vores omfattende Ether Købsguide, men kort fortalt skal du have vekslet dine danske kroner til en digital valuta. Der findes i dag mange forskellige måder at gøre dette på, og især de såkaldte børser der udelukkende handler med kryptovaluta er populære valg for danskerne.

Men i takt med at teknologien har vundet indpas i samfundet, er de fleste normale børsmæglere også begyndt at handle med Bitcoin og Ethereum. Det betyder at du i nogle tilfælde blot kan logge på din Netbank eller Investeringskonto, og så derefter købe den kryptovaluta du ønsker.

ETH investering

Afsluttende ord

Som altid med investeringer bør du sætte dig godt ind i hvad det er du køber, ligesom du bør have en klar forventning om hvad formålet med købet er. Spekulerer du blot i at prisen vil gå op med tiden, eller køber du fordi du kan se en dybere idé med teknologien? Eller måske kan du bare godt lide konceptet med at valutaen ikke er koblet til en specifik regering eller politisk parti?

Uanset hvad er Ethereum et spændende valg der stadig er under kraftig udvikling, og ingen kan med garanti vurdere hvordan landskabet vil se ud hvad angår kryptovaluta i de næste par år. Vi håber at du har fået en bedre forståelse for Ethereum efter denne gennemgang, og vi håber at du vil læse videre af vores andre informative artikler.